Køberrådgivning
At købe hus er for mange mennesker den største investering man foretager i sit liv. Derfor er det vigtigt, at man tager den rette beslutning.
Køberrådgivningen fjerner din tvivl
Som hjælp til dig med at træffe den optimale beslutning, kan vores køberrådgivning være en god løsning. En købergennemgang skaber et godt overblik over husets nuværende stand. Ved købergennemgangen vil vi foretage en grundig gennemgang af huset. Vores rådgiver vil kunne besvare evt. spørgsmål du har til tilstandsrapporten og boligen, og du vil kunne få afdækket andre emner, som måske ikke er medtaget i rapporten. Dette kan f.eks. omfatte slid, vedligeholdelsesstand samt forventede restlevetider på bygningsdele som døre, gulve, tage, vinduer osv. Noget som man normalt ikke vil kunne vurdere selv. Dertil kan du få et overblik over alvorsgraden og omfanget af de skader som er nævnt i tilstandsrapporten. Derfor er vores erfarne bygningssagkyndige gode at konsultere inden beslutningen skal tages.
Såfremt du ønsker det, kan vi efter købergennemgangen udarbejde et notat, eller rapport, dette kan omfatte alle bygningsdele og eller enkelte bygningsdele hvor der f.eks er registreret særlige forhold. Gennemgang foretages sammen køber.
Købergennemgangen hjælper dig til en bedre bolig
En køberrådgivning har ud over ovenstående endvidere til formål at informere dig som køber om følgende:
-
Hvordan ejendommens nuværende stand kan bibeholdes.
-
Hvordan ejendommens nuværende situation kan forbedres.
-
Hvordan mulighederne er for eventuelle bygningsforandringer.
-
Hvilke bygningsdele, der skal renoveres inden for de næste 5-10 år.
Formålet med en køberrådgivning er IKKE at kritiserer den allerede udarbejdede tilstandsrapport, men at give større overblik over rapporten, samt give andre informationer, der normalt ikke medtages i tilstandsrapporter.
Pris for købergennemgang
Prisen er 3.150 kr. inkl. moms, dertil kan komme et tillæg for kørsel, normalt anvendes statens takster, alternativt kan aftales en fast pris på kørsel, dette kan aftales ved henvendelsen.
Prisen indbefatter en mundtlig gennemgang. Ønskes der et skriftligt notat på hele ejendommen eller enkelte bygningsdele, kan dette aftales nærmere med den bygningssagkyndige.
Prisen er oplyst for en almindelig enfamilieshus op til 200 m².
Ved større boliger eller særlige dyre boliger, liebhaverejendomme, landejendomme etc. vil der forekomme et tillæg til prisen, dette kan aftales før besigtigelsen.
Ved Boligkøb - Andre emner
Forsikringstvister
I mange tilfælde gives afslag på en forsikringsdækning enten fra ejerskifteforsikringen eller bygningsforsikringen. Forsikringsselskabets begrundelse kan opfattes som enten uklar eller være direkte forkert. Derved kan du også blive snydt for mange penge hvis ikke du holder på din ret.
Læs mereBliv kontaktet
Bliv kontaktet indenfor 1 arbejdsdag, af vores lokale og erfarne fagmænd.
Vi er landsdækkende
Vores lokale bygningssagkyndige er klar til at rykker ud i hele landet